Bandets medlemmer

Bandets medlemmer:

Bandets tre medlemmer har alle en baggrund inden for rytmisk musik samt folkemusiske rødder og opfylder alle mange pladser i bandet.


Christian Meinert Bache: Denne fynske Knejt har stærke rødder i folkemusikken. Han har familie i det skotske og et talent med en sækkepipe. Som helt ung blomstrede Christians melodik og inden længe begyndte han i et sækkepipe-march band. I dag har Christian spillet sækkepipe i ti år, hvor han har spillet til mange arrangementer rundt i det danske land, samt spillet til det kendte Edinburgh tatoo. Udover musikken læser Christian til dagligt på Aarhus Universitet, inden for studieretningen Nanoscience.
Han er også vore ildstavs mester, og har på kort tid allerede lært at bruge staven til nogle imponerende tricks. I Knejt spiller Christian både hovedsageligt på fløjter og sækkepipe, men også trommer, strenge og sang.

Jens-Jakob Kristiansen: Jens-Jakob er opvokset i det midjyske højland, i den lille idyliske by Vrads. Her fra har han lært sig selv at spille guitar, hvilket han nu har gjort i mere en fem år. Jens-Jakob har dybe islandske rødder og en stor forståelse for de traditionelle rytmer, sange og udtryk. Men han er også et musikalsk bredt individ, med interesse helt fra Klezmer, til jazz til metal og endelig til middelalder og folkemusikken. Jens-Jakobs interesse for musik har bragt ham til både at spille i metal bands, et folkeband i det lokale Vrads samt Knejt. Han har også medvirket i teaterverdenen i Silkeborg.
I Knejt bruger Jens-Jakob sine evner på de forskellige trommer, samt strenge instrumenterne. Hans teater erfaring giver ham god publikum kontakt og han står aldrig tilbage for at tage en rolle på sig for underholdningens skyld. Oven i det synger han også.

Bjarke Dith Saxild: Bjarke har siden barnsben været tiltrukket af musikken. Han er opvokset i et kulturelt hjem hvor moren har introduceret den klassiske musik og faren og spillet rock og blues musik.
Dette har givet Bjarke et bredt baggrund og en indstilling til at alle genre skal udfordres og udforskes.
Bjarke har spillet klassisk guitar i syv år, samt rytmisk klaver. Ud over dette har han spillet harpe i 2 år under Mette Nielsen fra Aalborg symfoni orkester, og fået lektioner fra Odense folke-konservatorium af Sigurd Hopkins, inden for folkeguitar. Bjarke er hovedkomponisten bag Knejts musik. Han skriver dog også filmiske stykker, popmusik, jazz/blues musik, metal musik og meditations musik.
Ved siden af musikken studerer Bjarke biologi med fokus på mikrobiologi og biokemi ved Aarhus universitet.
I Knejt spiller Bjarke på strengeinstrumenter, trommer, fløjter, sækkepipe samt synger.

 

 

Find os på Facebook og Youtube

 

Find os på Facebook og Youtube